Flersprogethed er en af de otte nøglekompetencer, der er en forudsætning for personlig udfoldelse, en sund og bæredygtig livsstil, beskæftigelsesegnethed, aktivt medborgerskab og social inklusion, sådan som det er beskrevet af EU-landene i Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring.
Men der er stadig alt for mange unge europæere, som forlader skolen uden at have et brugbart kendskab til et andet sprog.
EU-spørgeundersøgelsen om sprogkundskaber, der er blevet gennemført 14 EU-lande, viste, at
- 42 % af de 15-årige elever, der deltog i en test, havde opnået niveauet "uafhængig bruger" (B1/B2 i den fælles europæiske referenceramme for sprog) i deres første fremmedsprog
- 25 % havde opnået dette niveau i deres andet fremmedsprog
- 14 % af eleverne ikke havde grundlæggende færdigheder i bare ét fremmedsprog.
Derfor har EU sat som et højt prioriteret mål at forbedre sprogundervisningen og -indlæringen fra en tidlig alder. Den 22. maj 2019 vedtog EU's undervisningsministre Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring.
Betydningen af tidlig sprogindlæring bliver også fremhævet i Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet.
Forbedring af sprogfærdighederne
EU's strategi for forbedring af sprogindlæringen er beskrevet i Rådets henstilling om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring. I henstillingen forpligter medlemslandene sig til
- at give sprogindlæringen et løft inden slutningen af den lovpligtige skolegang ved at give alle unge mulighed for at lære mindst ét andet europæisk sprog ud over det/de sprog, som undervisningen foregår på
- at tilskynde eleverne til at lære et tredje sprog på et niveau, der sætter dem i stand til at bruge det til at interagere med andre, målt ud fra Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog (CEFR)
- at tilskynde uddannelsessystemerne til at udvikle en overordnet tilgang til at forbedre sprogundervisningen og -indlæringen både nationalt, regionalt, lokalt og på den enkelte skole
- at gøre sproglig bevidsthed til en integreret del af alle typer uddannelse. Sproglig bevidsthed er en rummelig metode til sprogindlæring, der tager udgangspunkt i den enkeltes sprogkundskaber.
- at sikre, at flere sproglærere får mulighed for at lære og studere i udlandet.
- at kortlægge og fremme innovativ, inkluderende og flersproget pædagogik ved hjælp af EU's redskaber og platforme somSchool Education Gateway og eTwinning
Et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene beskriver den videnskabelige og faktuelle baggrund for henstillingen.
Flersprogede klasser
I hele EU har indvandrerbørn en mangfoldighed af nye sprog og sprogfærdigheder med ind i klassen. Det er et potentielt aktiv både for det enkelte barn, skolerne og samfundet.
Der er stor forskel på tallene EU-landene imellem – fra 1 % i Polen til 40 % i Luxembourg – men overordnet set bliver næsten 10 % af alle elever i EU undervist på et andet sprog end deres modersmål.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan man bedst udnytter potentialet ved EU's sproglige mangfoldighed. Der er dokumentation for, at indvandrerbørn generelt har sværere ved at lære grundlæggende færdigheder end andre børn.
Derfor skal skolerne tilpasse deres undervisning og inddrage børn med anden sproglig og kulturel baggrund på en positiv måde, så alle elever kan trives i skolen.
Med udgangspunkt i dette har emnerne sproglig mangfoldighed i skolerne, flersprogede klasser og opbygning af sproglig bevidsthed i skolerne fået en større rolle i det nye initiativ Pathways to school success.