Hvad er strategirammen?
Strategirammen for det europæiske uddannelsesområde blev indført for at strukturere samarbejdet mellem EU's medlemslande og forskellige centrale interessenter om at komme i mål med deres fælles vision.
Strategirammen
- sikrer, at der bliver bedre muligheder for at samarbejde om politikker og få kontakt med de interesserede parter for at tilskynde dem til at engagere sig i det europæise uddannelsesområde
- skaber øget synergi med andre initiativer, bl.a. det europæiske forskningsrum og Bolognaprocessen
- gør det muligt at fastlægge mål og indikatorer, der skal være retningsgivende for arbejdet, og at overvåge gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde
- gør uddannelse til en integreret del af processen med "det europæiske semester"
Hvad ønsker vi sammen at opnå?
Følgende syv mål skal nås for virkeliggøre det europæiske uddannelsesområde fuldt og helt.
Inden 2025
- skal 60 % af de nyuddannede fra de erhvervsrettede uddannelser have haft adgang til arbejdsbaseret læring under deres uddannelse
- skal mindst 47 % af alle voksne i alderen 25-64 år have deltaget i et læringsforløb inden for de seneste 12 måneder.
Inden 2030
- skal antallet af 15-årige, som er dårlige til læsning, matematik eller naturfag, ned under 15 %.
- skal antallet af ottendeklasseselever med ringe færdigheder i IT-fag ned under 15 %
- skal mindst 96 % af alle børn i alderen mellem 3 år og alderen for obligatorisk skolestart deltage i førskoleundervisning og børnepasning.
- skal mindre end 9 % af alle elever forlade uddannelsessystemet tidligt
- skal mindst 45 % af de 25-34-årige have færdiggjort en videregående uddannelse
Læs mere i Rådets resolution om en strategiramme for europæisk samarbejde og uddannelse
Hvordan foregår samarbejdet?
Indtil 2025 vil strategirammen sikre, at alle de former for peerlæring, som EU-landene og interessenterne benytter i fællesskab, bliver opretholdt. Det drejer sig om
- arbejdsgrupper bestående af eksperter udpeget af medlemslandene og de vigtigste interessenter
- peerlæringsaktiviteter arrangeret af et medlemsland for at fremme god praksis nationalt eller for at undersøge et særligt problem sammen med andre medlemslande
- peerevalueringer, hvor en gruppe af medlemslande rådgiver et andet medlemsland om en bestemt national udfordring
- peerrådgivning, der samler erfarne kolleger fra et lille antal nationale forvaltninger for at rådgive om udformning eller gennemførelse af en politik, som kan løse et specifikt nationalt problem
Rapporten om uddannelsesovervågning
Sideløbende med disse former for samarbejde beskriver rapporten om uddannelsesovervågning de fremskridt, der er gjort med hensyn til mål og indikatorer for gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde.
Læs mere om rapporten om uddannelsesovervågning
Samordningsprocessen "det europæiske semester"
Analysen i rapporten om uddannelsesovervågning indgår i evalueringen af EU-landenes bredere socioøkonomiske fremskridt via den årlige budget- og strukturpolitiske koordinering, det såkaldte europæiske semester.
Læs om det europæiske semester
Det europæiske uddannelsestopmøde
Det europæiske uddannelsestopmøde fungerer bl.a. som et samarbejdsforum for medlemslandene og interessenterne, hvor de kan udveksle god praksis inden for uddannelsespolitik.