Det går ud på at

• fremme fysisk og psykisk sundhed
• udvikle sociale og følelsesmæssige kompetencer
• forbedre elevers og læreres evne til at træffe sunde valg
• skabe et skolemiljø, der fremmer positive relationer, samarbejde, læring og personlig udvikling

Trivsel er en dynamisk tilstand, der hænger sammen med et godt psykisk helbred. Det betyder, at den enkelte kan udnytte sit potentiale, dyrke sine medfødte talenter, udvikle sine evner og tackle de normale belastninger i livet.

 Trivsel i skolen betyder, at man

• er aktivt og meningsfuldt engageret i læring og sociale aktiviteter
• har en positiv identitetsfølelse, evnen til at håndtere tanker og følelser, et godt selvværd, evnen til at arbejde effektivt og en følelse af autonomi
• kan opbygge og opretholde positive relationer med lærere og andre elever
• føler sig tryg, værdsat og respekteret
• føler, at man hører til i sin klasse og sin skole

Ringere færdigheder og psykisk sundhed

De seneste resultater af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) program for international elevevaluering (PISA) viser, at der har været et foruroligende forringelse af de grundlæggende færdigheder, og at flere elever bliver mobbet. Dokumentation fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at unge i dag har dårligere psykisk helbred end tidligere generationer. 

Mere mobning

Forskning har vist, at mobning (herunder cybermobning) er et udbredt fænomen med ødelæggende konsekvenser for elevernes sundhed og læring og øget risiko for skolefrafald.

Udsatte lærere

Der er også en mærkbar nedgang i lærertrivslen [pdf] med forøget udbrændthed og stress som følge af nye udfordringer, der ikke ledsages af tilstrækkelige ressourcer, uddannelse og støtte. Dette kan have negative konsekvenser for deres sundhed, evne til at arbejde effektivt og undervisningspraksis. Disse faktorer øger sandsynligheden for, at lærere forlader erhvervet.

Inddragelse af hele skolen

Den helhedsorienterede tilgang til trivsel i skolen er en af de mere effektive metoder til at understøtte børns og unges trivsel.

Strategier, der anvender den helhedsorienterede tilgang, anerkender, at skoler, familier og samfund er indbyrdes forbundne i et økosystem, der påvirker den eleverne. Det betyder, at beslutninger kan træffes, og tiltag kan indføres på flere niveauer i dette økosystem på samme tid.

Den helhedsorienterede tilgang betyder desuden, at der opbygges et stærkere samarbejde mellem skolen, lokalsamfundet og en række interessenter, bl.a.:

• kommuner 
• sundheds- og velfærdsinstitutioner 
• ungdomsorganisationer
• højere læreanstalter

Ved at inddrage alle dele af skolens økosystem gør den helhedsorienterede tilgang det muligt at løse komplekse problemer, som skolerne måske ikke har den relevante ekspertise til. Disse problemer knytter sig ofte til forhold uden for skolens område og kan omfatte:

• socioøkonomiske vanskeligheder
• kulturel og racemæssig forskelsbehandling
• traumer og negative oplevelser i barndommen
• (cyber-)mobning og andre former for vold

Yderligere materialer

Initiativet Veje til succes i skolen har til formål at sikre bedre læringsresultater for alle elever og samtidig fremme en erkendelse af, at trivsel hænger nøje sammen med succes i skolen. 

Vores serie af faktablade for skoler illustrerer de forskellige dimensioner af en helhedsorienteret tilgang til trivsel og psykisk sundhed, der omfatter hele systemet og hele skolen. 

Retningslinjerne fra 2024 for politiske beslutningstagere, lærere og skoleledere, der har fokus på arbejdet med trivsel og psykisk sundhed i skolen, er et supplement til den helhedsorienterede tilgang. De bygger på en ekspertgruppes omfattende viden og førstehåndserfaring og indeholder 11 anbefalinger samt tips og inspirerende eksempler på praksis inden for udvikling af omfattende og integrerede strategier. Retningslinjerne lægger stor vægt på forebyggelse og inddragelse af lokalsamfundet uden for skolens område, navnlig familier, kommuner og aktører fra andre politikområder som sundhed.