Den europæiske søjle for sociale rettigheder

I december 2017 godkendte Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Aftalen understreger betydningen af EU-politikkernes sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle dimension, fordi den samler europæerne om at opbygge en fælles fremtid.

Det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder understreger, at:

"alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet, så de kan tilegne sig og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og foretage vellykkede jobskift."

At fremme lighed, social samhørighed og aktivt medborgerskab er et af de strategiske mål for samarbejde på uddannelsesområdet på EU-plan. Europa-Kommissionens og Rådets fælles rapport fra 2015 om gennemførelse af den såkaldte ET 2020 -strategi har gjort inkluderende uddannelse, lighed, retfærdighed, ikke-forskelsbehandling og fremme af medborgerkompetencer til prioriterede områder for det europæiske samarbejde om uddannelse.

Europa 2020-strategien og ET 2020 har to hovedmål, som skal gøre det muligt at indføre inkluderende uddannelse i hele Europa senest i 2020:

• andelen af unge mellem 18 og 24, som forlader uddannelsessystemet tidligt, skal ned under 10 % 
• mindst 40 % af de 30-34-årige skal have gennemført en form for videregående uddannelse.

I sit oplæg på det sociale topmøde i Göteborg i november 2017 fremlagde Kommissionen sin vision for det europæiske uddannelsesområde. Dette initiativ lægger vægt på værdien af god og inkluderende skolegang og uddannelse, fordi den lige fra barndommen er fundamentet for social samhørighed, social mobilitet og et retfærdigt samfund.

Denne tankegang blev også understøttet i en meddelelse fra Kommissionen om den rolle, de unge, uddannelse og kulturpolitik spiller i opbygningen af et stærkere Europa. Den slår fast, at et af målene for det europæiske uddannelsesområde skal være at hjælpe medlemslandene til at gøre deres uddannelsessystemer mere inkluderende.

Efter forslag fra Kommissionen er der allerede vedtaget en række politiske initiativer:

• Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring
• Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen.

I maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag til et nyt Erasmus+-program, der fordobler programmets budget. Det nye program forventes at gøre det muligt for flere unge europæere fra alle typer social baggrund at studere, uddanne sig og lære i udlandet og skal også omfatte en ramme for inklusion i EU og nationale inklusionsstrategier.

Det gør EU for at fremme inkluderende uddannelse

Medlemslandenes fremskridt med hensyn til inkluderende uddannelse overvåges gennem processen det europæiske semester og uddannelsesovervågningsrapporten. Rapporten dokumenterer desuden uddannelsernes rolle i bekæmpelse af uligheder og fremme af social inklusion

Kommissionen har gennemført en lang række initiativer på dette område, bl.a.:

• ET 2020-arbejdsgruppen om fremme af fælles værdier og inkluderende uddannelse, som har udarbejdet et kortfattet onlinekompendium (adgang via Yammer) over god praksis på området.
• et projekt, hvor positive "rollemodeller" tilskynder til social inklusion og forebygger udstødelse og voldelig radikalisering blandt unge
• en værktøjskasse for personer, der arbejder med unge, som er i fare for marginalisering
• den europæiske pris for social inklusion gennem sport.

Desuden støtter Erasmus+ initiativer og aktiviteter, der går ud på at udvikle innovative græsrodspolitikker og -praksisser, som prioriterer social inklusion.

Hvad er næste skridt?

Kommissionen arbejder på følgende:

• Udvidelsen af Det Europæiske Værktøjssæt til Skoler, som er en onlineplatform for skoler og lærere. Værktøjssættet har eksempler på god praksis og materialer til at indføre samarbejdsmetoder i skolerne, der gør dem mere inkluderende og sikrer eleverne lige muligheder.
• Udvidelsen af eTwinning, som er en onlineplatform, der forbinder lærere og undervisningslokaler i hele Europa, og understøtter kurser for lærere i at undervise i medborgerkundskab.
• Incitamenter til højere uddannelsesinstitutioner, der skal få dem til at give de studerende merit for frivilligt arbejde og udvikle læseplaner, som kombinerer fagligt indhold med samfundsengagement.
• Videreudvikling af det europæiske solidaritetskorps, som er et nyt EU-initiativ, der giver unge mulighed for at blive frivillige eller arbejde på projekter i deres hjemland eller i udlandet til gavn for lokalsamfund og regioner.
• Yderligere udrulning af Erasmus+ Virtual Exchange, der giver unge i Europa og det sydlige Middelhavsområde mulighed for at deltage i meningsfulde interkulturelle arrangementer på internettet som led i deres formelle eller ikke-formelle uddannelse.