Hvad er EU's landeanalyser?

Selv om medlemslandene har ansvaret for deres egne uddannelsessystemer, spiller EU en vigtig rolle med hensyn til at støtte og supplere deres bestræbelser på at forbedre og modernisere systemerne. 

I en globaliseret og videnbaseret økonomi har Europa behov for en veluddannet arbejdsstyrke for at sikre, at vi kan konkurrere på produktivitet, kvalitet og innovation. Det gælder endnu mere i en tid med store teknologiske og samfundsmæssige forandringer. 

Nye tal tyder dog på, at der er et misforhold mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og behovene på arbejdsmarkedet, hvilket bidrager til arbejdsløshed og begrænset vækst.

I overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien har EU derfor opstillet bl.a. følgende prioriteter:

• Arbejdstagernes færdigheder skal tilpasses arbejdsmarkedets behov.
• Andelen af unge, som forlader skolen tidligt, skal ned under 10 %. 
• Andelen af studerende, der færdiggør en videregående uddannelse, skal op på mindst 40 %.

Hvordan fungerer landeanalyserne?

Kommissionen foretager landeanalyser på en række politikområder, herunder uddannelse, som led i det europæiske semester. 

De hjælper medlemslandene til at tackle de udfordringer, der er konstateret på europæisk, nationalt og/eller regionalt plan. De gør det også lettere for landene at vurdere deres fremskridt med at gennemføre de nødvendige reformer og se, hvor der er behov for yderligere investeringer. 

I forbindelse med Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse udstedes der hvert første halvår (det europæiske semester) en række landespecifikke henstillinger for at hjælpe medlemslandene med at tackle de største udfordringer. 

Derudover giver rapporten om uddannelsesovervågning hvert år en opdateret analyse af udfordringerne ud fra en række benchmarks. Rapporten bidrager også til EU's indsats for evidensbaserede politikker.