Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Kvinder i STEM-uddannelser og STEM-karriereforløb

Handlingsplanen for digital uddannelse – indsatsområde 13

Kvinder er underrepræsenteret, når det gælder uddannelses- og karriereforløb på det digitale område og andre STEM-områder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik).

Kvinder tegner sig kun for 1 ud af 3 færdiguddannede inden for STEM (Eurostat, 2022) og 1 ud af 5 IKT-specialister (statusrapport om det digitale årti, 2024). Samtidig udgør kvinder kun 24 % af de selvstændige inden for tekniske erhverv såsom naturvidenskab, ingeniørvirksomhed og IKT ("She Figures" -undersøgelsen, 2021).

I de tidlige år klarer piger sig generelt bedre end drenge, når det gælder IT-kundskaber (ICILS, 2023), men efterhånden som de bliver ældre og når op på et højere uddannelsesniveau, er der en tendens til, at piger fravælger IKT- og STEM-fag.

Forandringstempoet er ikke lovende. Andelen af kvinder i IKT-job i Den Europæiske Union (EU) steg med blot 0,5 % mellem 2012 og 2016 (Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: Women and men in ICT).

Andelen af kvindelige forskere og ingeniører i EU er imidlertid steget en smule — fra 39 % i 2011 til 41 % i 2020.

Hvad gør Europa-Kommissionen?

Europa-Kommissionen gennemfører vigtige aktiviteter for at hjælpe unge kvindelige studerende med at udvikle deres digitale færdigheder og iværksætterkompetencer.

Målet er at øge antallet af kvinder, der studerer, arbejder og driver forretning på det digitale område og inden for STEM-fagene, og styrke inklusionen af kvinder i den digitale økonomi.

De vigtigste aktiviteter

Kommissionen støtter nye muligheder for piger og kvinder gennem:

  • uddannelse i digitale færdigheder og iværksætterkompetencer for piger via onlinelæringsplatformen Girls Go Circular
  • ESTEAM-festivaler i forskellige EU-lande for at hjælpe kvinder med at styrke deres digitale færdigheder og iværksætterkompetencer og være mere trygge ved at bruge dem til at gribe en mulighed, innovere og skabe værdi for samfundet (ESTEAM står for entrepreneurship, science, technology, engineering, arts og mathematics — iværksætteri, naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik)
  • nye videregående uddannelser inden for ingeniørvidenskab og IKT, der er baseret på STEAM-tilgangen. Heri indgår hjælp til at oprette nationale STEM-platforme (på grundlag af EU-STEM-Koalitionen) og formidling af resultaterne af Erasmus+-finansierede projekter og de værdifulde erfaringer fraalliancerne mellem Europauniversiteter.

Opnåede og forventede resultater

  • siden 2022 – 21 ESTEAM-festivaler er nået ud til mere end 4 400 kvinder og piger i 38 lande
  • senest i 2024 – 47 000 unge kvindelige studerende har modtaget undervisning i cirkulær økonomi og digitale færdigheder i 30 ved hjælp af 18 læringsmoduler på 24 sprog
  • 2025 – sidste ESTEAM Fest og udgivelse af ESTEAM-guiden
  • 2024-2027 — igangsættelse af ambassadørprogrammet, udvidelsen på Vestbalkan og udviklingen af kurser for undervisere

Finansiering

Denne aktion finansieres gennem 3 EU-programmer:

Last updated: