Hvorfor skaber vi det europæiske uddannelsesområde?

Uddannelse er grundlaget for personlig udfoldelse, beskæftigelsesegnethed og et aktivt og ansvarligt medborgerskab, og det er afgørende for de europæiske samfunds og de europæiske økonomiers vitalitet. Adgangen til inkluderende uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring af høj kvalitet er en ret for alle borgere i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Covid-19-pandemien har særligt vist os, hvor vigtigt det er at forhindre, at strukturelle hindringer for læring og kompetenceudvikling påvirker borgernes beskæftigelsesmuligheder og deres deltagelse i samfundet.

Det europæiske uddannelsesområde skal fungere i synergi med den europæiske dagsorden for færdigheder og det europæiske forskningsrum for at udnytte viden og danne grundlag for Europas genopretning og velstand.

Samarbejdsområder

Europa-Kommissionen og EU's medlemslande arbejder på at nå deres fælles vision for et europæisk uddannelsesområde ved at fokusere deres indsats på

• at forbedre kvaliteten og øge ligestillingen inden for uddannelse
• lærere, undervisere og skoleledere
• digital uddannelse
• grøn uddannelse
• det europæiske uddannelsesområde i verden

Se, hvad EU gør på hvert uddannelsesområde

• førskoleuddannelse og børnepasning
• grundskole- og ungdomsuddannelse
• videregående uddannelse
• voksenlæring
• erhvervsuddannelse

En styrket indsats for at nå målene med det europæiske uddannelsesområde

Idéen om at skabe et europæisk uddannelsesområde blev først godkendt af de europæiske ledere på det sociale topmøde i 2017 i Göteborg. De første tiltag blev vedtaget i 2018 og 2019.

Som et resultat af flere årtiers tæt samarbejde er der allerede gjort væsentlige fremskridt:

• næsten 95 % af alle børn deltager i førskoleundervisning fra det fyldte 4. år
• mere end 40 % af unge voksne opnår en videregående uddannelse
• næsten 90 % af de unge forlader uddannelsessystemet med enten et gymnasialt eksamensbevis eller en læreplads
• 80 % af de nyuddannede fra Erasmus+ opnår ansættelse mindre end tre måneder efter endt uddannelse.

Disse resultater er udtryk for store fremskridt, men der er stadig behov for en yderligere indsats, især for

• andelen af 15-årige med ringe færdigheder inden for læsning, matematik og naturfag
• voksnes deltagelse i læring.

I en meddelelse fra september 2020 skitserede Kommissionen sin nye vision for det europæiske uddannelsesområde og de konkrete tiltag, der skal til for at virkeliggøre det.

EU-Rådet svarede i februar 2021 med en resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde for perioden 2021-2030.

I november 2022 offentliggjorde Kommissionen sin statusrapport om gennemførelsen af det europæiske uddannelsesområde. Rapporten beskriver det hidtidige arbejde og de udfordringer, der stadig skal løses.

Næste skridt

I 2023 opfordrer Kommissionen EU-landene og andre interessenter til at deltage i midtvejsrevisionen af det europæiske uddannelsesområde. Den fokuserer på at trække på erfaringerne fra de første år og opbygge momentum og engagement frem til 2025.

I 2025 forventes der en fuldstændig rapport om det europæiske uddannelsesområde.

Strategirammen

Strategirammen for det europæiske uddannelsessamarbejde vil bidrage til at gennemføre det europæiske uddannelsesområde ved at

• støtte EU's medlemslande i deres reformer af uddannelsessystemerne
• styrke synergierne med andre politikområder, f.eks. forskning og innovation, socialpolitik, beskæftigelse og unge, og med EU's finansieringsinstrumenter for bedre at støtte nationale reformer
• fastlægge mål og indikatorer, der skal være retningsgivende for arbejdet, og følge op på udviklingen.

Strategirammen er rygraden i samarbejdet mellem medlemslandene og andre centrale interessenter, så de kan nå deres fælles vision.

De nationale og/eller regionale myndigheder har stadig ansvaret for indholdet og strukturen i deres uddannelsessystemer.