Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Samarbejde mellem universiteter og virksomheder

Derfor skal der være tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv

Tættere forbindelser mellem erhvervslivet og den akademiske verden kan:

  • tilskynde til udveksling af viden
  • skabe langsigtede partnerskaber og muligheder
  • fremme innovation, iværksætterånd og kreativitet.

Et udbygget samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv kan også hjælpe dimittenderne til at få de kvalifikationer og den tankegang, de har brug for på arbejdsmarkedet og til deres personlige udvikling. 

Der er mange eksempler på vellykket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i Europa. Men omfanget af og formen for samarbejde varierer meget mellem de forskellige lande, uddannelsesinstitutioner og fag. Du kan læse mere i Kommissionens undersøgelse af samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv i Europa.

Universitets- og erhvervsforummet

Forummet for samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er blevet afholdt i Bruxelles hvert andet år siden 2008 og udgør en platform for netværkssamarbejde og udveksling af idéer og god praksis for:

  • højere læreanstalter
  • virksomheder
  • erhvervsorganisationer
  • offentlige myndigheder
  • beslutningstagere.

Deltagerne i forummet drøfter, hvordan det går med samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv, og hvilke politiske initiativer og programmer, der er nødvendige for at understøtte det. 

I samarbejde med EU-landene afholdes der jævnligt tematiske fora, hvor centrale emner på nationalt og regionalt plan bliver drøftet.