Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Handlingsplan for digital uddannelse – foranstaltning 2

Rådets henstilling om blandet læring til støtte for inkluderende undervisning af høj kvalitet på primær- og sekundærtrinnet

Covid-19-pandemien har medført en pludselig og meget udbredt anvendelse af digital læring. Der er blevet indført en lang række løsninger for at sikre, at uddannelse og undervisning har kunnet fortsætte, og dette omfatter både lavpraktiske og højteknologiske løsninger.

Stor digital kapacitet og erfaring med alternative og fleksible former for læring har ført til hurtigere og mere effektive måder at arbejde på i forbindelse med pandemien.

Det er blevet dokumenteret, hvor store forskellene er på uddannelsesniveauet i de forskellige sektorer. I de fleste tilfælde gennemførte de videregående uddannelsesinstitutioner under pandemien deres undervisning virtuelt, men mange grundskoler og ungdomsuddannelser manglede ekspertise og kæmpede med at kunne tilbyde muligheder for online- og fjernundervisning til alle deres elever.

Formål

På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien beskriver Rådets henstilling om blandet læring, hvordan der skal udvikles en fælles forståelse af blandet læring på EU-plan. Begrebet blandet læring bruges inden for formel uddannelse om en skole, underviser eller elev, der har mere end én tilgang til læringsprocessen.

Det kan gå ud på at kombinere læring i skolen og med læring i andre miljøer som virksomheder, uddannelsescentre, fjernundervisning i hjemmet, udendørs steder og kulturelle seværdigheder samt at benytte forskellige ikke-digitale og digitale læringsværktøjer.

Formålet med Rådets henstilling er at hjælpe EU-landene i deres håndtering af pandemiens konsekvenser for elever, studerende, undervisere og skoler på kort sigt.

Den beskriver desuden, hvordan man kan udvikle gode langsigtede, inkluderende og engagerende måder at bruge blandet læring på, både på primær- og sekundærtrinnet. Det vil medvirke til at gøre skoleuddannelserne mere fleksible og give dem incitament til at benytte et bredt udvalg af pædagogiske metoder og teknologiske værktøjer, så de tilgodeser elevernes forskelligartede behov og tager højde for skiftende undervisningsvilkår.

De vigtigste aktiviteter 

Tidslinje

  • 5. august 2021: Kommissionens forslag til Rådets henstilling
  • 29. november 2021: Rådets vedtagelse af henstillingen

Kontakt os

Hvis du er interesseret i at vide mere om foranstaltning 2, kan du kontakte os på EAC-DIGITALEDUCATION@ec.europa.eu.

Følg EUDigitalEducation på Twitter, og få de seneste nyheder om foranstaltning 2 og den samlede handlingsplan for digital uddannelse.


Se også