Uddannelses betydning for beskæftigelsen og EU's økonomi

Ved at sikre effektiv uddannelse kan vi bedre tilpasse vores arbejdsstyrkes færdigheder til behovet i EU's økonomi.

EU har brug for kvalificeret arbejdskraft for at sikre maksimal produktivitet og fortsat innovation i den stadig mere globaliserede økonomi. Effektive uddannelsespolitikker kan også øge personlig udvikling, tilskynde til aktivt medborgerskab og styrke ligheden samt fremme social inklusion og integration. 

Nye tal tyder dog på, at der er et voksende misforhold mellem de kvalifikationer, folk erhverver gennem uddannelse, og de kvalifikationer, der er behov for på arbejdsmarkedet. Navnlig viser tallene, at 20 % af den arbejdsdygtige befolkning i EU har dårlige læse- og regnefærdigheder.

Det begrænser den enkeltes potentiale for personlig udvikling og chancer for at finde arbejde, og medvirker samtidig til en svagere økonomisk vækst.

EU’s rolle i forbedringen af uddannelsessystemerne 

Det er medlemslandene, der har ansvaret for deres egne uddannelsessystemer, men EU spiller en vigtig rolle med hensyn til at understøtte og supplere deres indsats for at forbedre og modernisere de nationale systemer.

Europa 2020-strategien sætter mål på EU-plan for at nedbringe antallet af elever, der forlader skolen tidligt, til under 10 % og øge andelen af kandidater fra videregående uddannelser til mindst 40 % inden 2020.

Målsætningerne for, redskaberne til og ordningerne for det fælles arbejde på EU-plan er beskrevet i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020). Rammen gælder frem til 2020.

Fremskridtene overvåges ved hjælp af indikatorer og benchmarks. Som led i Europa 2020-strategien og det europæiske semester:

• gennemfører EU landeanalyser, som understøtter medlemslandene i udviklingen af deres uddannelsespolitikker, og overvåger fremskridtene med hensyn til reform. Analyserne ser på de udfordringer, som udpeges på europæisk, nationalt og regionalt plan, og har til formål at fremme peerlæring og udveksling af bedste praksis, herunder kortlægning af områder med behov for investering.
• Hvert år kan EU-landene få specifik vejledning om prioritetsreformer i de såkaldte landespecifikke henstillinger.
• EU fremmer også et stort antal høringer og samarbejdsaktiviteter med interesserede parter såsom uddannelsesinstitutioner, civilsamfundet, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedsorganisationer.

European Education, Training and Youth Forum er platformen for udveksling af synspunkter mellem de forskellige parter inden for uddannelse og unge.