Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Handlingsplan for digital uddannelse – indsatsområde 5

Planer for digital omstilling for uddannelsesinstitutioner

Under covid-19-pandemien blev en lang række uddannelsesinstitutioner i hele EU og resten af verden tvunget til hurtigt at skifte til online- og fjernundervisning.  

Fjernundervisning var en udfordring for mange, der krævede, at der blev udviklet og anvendt nye færdigheder, værktøjer, ressourcer og pædagogiske redskaber. 

For effektivt at kunne drage nytte af erfaringerne fra denne periode, herunder hvordan digital teknologi kan anvendes til at øge kvaliteten og inklusiviteten inden for uddannelse, er der behov for løbende planlægning og overvågning, støtte, ressourcer og vejledning. 

Målsætninger 

Erasmus+-programmet yder finansiering til samarbejdsprojekter, der støtter planlægningen af den digitale omstilling på uddannelsesinstitutioner, herunder grundskoler og ungdomsuddannelser, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, videregående uddannelser og voksenuddannelsesinstitutioner.

Man er i øjeblikket i gang med at etablere Erasmus+-lærerakademier for yderligere at støtte udarbejdelsen og anvendelsen af digitale pædagogikker og ekspertise inden for anvendelse af digitale værktøjer for lærere, herunder lettilgængelige og understøttende teknologier.

Et nyt onlinebaseret selvreflektionsværktøj, SELFIE for lærere, der er baseret på det europæiske handlingsprogram for undervisernes digitale kompetencer, blev desuden lanceret i efteråret 2021. Dette værktøj vil hjælpe lærerne med at identificere styrker og mangler ved deres digitale kompetencer og planlægge yderligere uddannelse. 

Nøgleaktiviteter  

  • Støtte til planerne for den digitale omstilling af uddannelsesinstitutioner gennem Erasmus+-samarbejdsprojekter
  • Etablering af Erasmus+-lærerakademier for at understøtte samarbejde og tilbyde faglige udviklingsmuligheder til undervisere
  • Lancering af det onlinebaserede selvevalueringsværktøj SELFIE for lærere, der hjælper (grupper af) lærere med i fællesskab at identificere styrker og mangler i deres digitale kompetencer

Forventede resultater

  • Øgede digitale færdigheder på uddannelsesinstitutioner
  • Tilbud om faglige udviklingsmuligheder for undervisere
  • Støtte til lærere, så de kan finde frem til styrker og mangler i deres digitale færdigheder

Tidsplan

Erasmus+-samarbejdsprojekter 

Finansieringsmuligheder for Erasmus+-samarbejdsprojekter med fokus på digital planlægning inden for skoleuddannelse, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, voksenuddannelse og videregående uddannelse findes nu som en del af den generelle Erasmus+-indkaldelse (under indsatsområde 2).

Finansieringen vil blive stillet til rådighed hvert år i forbindelse med den årlige generelle indkaldelse af forslag til Erasmus+ frem til 2027.

Du kan læse mere i Erasmus+-programguiden.

Erasmus+-lærerakademier 

Målet med Erasmus+-lærerakademier er at skabe europæiske partnerskaber og fremme samarbejdet mellem læreruddannelsesinstitutioner og uddannelsesudbydere. Akademierne har til opgave at arbejde med flersprogethed, sprogbevidsthed og kulturel mangfoldighed.

De skal forbedre støtten til nye lærere i de første år og give dem mulighed for løbende faglige udvikling i hele deres karriere.

Du kan se oplysningerne om denne indkaldelse i Erasmus+-programguiden 2022. 

Du kan læse mere på websitet for Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og på Funding and Tender Opportunities-portalen.

Kontakt os

Hvis du er interesseret i at vide mere om indsatsområde 5, kan du kontakte os på EAC-DIGITALEDUCATION@ec.europa.eu.

Følg EUDigitalEducation på Twitter, og få de seneste nyheder om platformen og den samlede handlingsplan for digital uddannelse.