Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Handlingsplan for digital uddannelse – foranstaltning 4

Forbindelse til højhastighedsinternet giver mange fordele for skolerne, herunder adgang til en række onlineressourcer, samarbejdsplatforme og værktøjer til forespørgselsbaserede pædagogikker. 

Resultaterne af "Den anden undersøgelse af skoler: IKT i undervisningen" (ESSIE2) viser imidlertid, at mange skoler i EU stadig er langt fra at opfylde deres digitale kapacitet og have adgang til højhastighedsinternet. 

Endvidere har covid-19-pandemien understreget, at der fortsat er store infrastrukturmangler i Europa, eksempelvis vedrørende tilgængeligheden af bredbånd og implementeringen af digital teknologi.

Målsætninger

For at afhjælpe disse mangler og imødegå den ulige fordeling af adgangen til højhastighedsinternet på skolerne har Europa-Kommissionen til hensigt at støtte gigabit- og 5G-forbindelse til samfundsøkonomiske drivkræfter såsom skolerne. 

Denne foranstaltning vil fremme bedste praksis inden for konnektivitet drevet af de krav, der stilles i forbindelse med konkrete use cases i lokalsamfundene. 

Formålet med foranstaltningen er at tilskynde EU-landene til at udnytte den tilgængelige støtte fra EU til at forbedre adgangen til internettet samt til køb af digital teknologi, e-læringsapplikationer og platforme, så de får størst mulig nytte af de forskellige EU-finansieringsprogrammer, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Kontakt os

Hvis du er interesseret i at vide mere om denne foranstaltning, kan du kontakte os på :
EAC-DIGITALEDUCATION@ec.europa.eu.

Følg @EUDigitalEdu på Twitter for at få de seneste nyheder og oplysninger om den nyeste udvikling i forbindelse med denne foranstaltning og hele handlingsplanen for digital uddannelse.


Billede i sidehoved: © Den Europæiske Union, 2021.