Retningslinjer for lærere om styrkelse af digitale færdigheder og bekæmpelse af desinformation
Handlingsplanen for digital uddannelse – indsatsområde 7
Det digitale informationsmiljø er komplekst. Algoritmer, informationsbobler og ekkokamre har betydning for, hvad det er unge ser online. Samtidig er der stadigt mere desinformation og skadeligt indhold, og det har indflydelse på vores demokratier og den enkeltes trivsel.
Uddannelses- og undervisningsforløb spiller derfor en vigtig rolle med hensyn til at hjælpe de elever og studerende med at udvikle digitale færdigheder.
Retningslinjerne: praktisk støtte til din undervisning
Kommissionen offentliggjorde første gang retningslinjer i 2022.
De er udformet til lærere, der arbejder på primær- og sekundærtrinnet, med ringe eller ingen tidligere erfaring med digitale færdigheder eller desinformation.
De giver dig praktisk støtte til din daglige undervisning:
- Praktiske tips til vurdering af digitale færdigheder
- En ordliste og lektionsplaner om kritisk tænkning, cybermobning og generativ AI
- Indsigt i digital pædagogik og omfanget af desinformation
- Rådgivning om, hvordan vildledende indhold og kontroversielle forhold kan drøftes.
Hvad ajourføringen bringer med sig
Den ajourførte udgave (2026) afspejler det digitale landskabs seneste udvikling. Den indeholder nye afsnit om:
- generativ AI og, og hvordan den er forbundet med desinformation
- brug af sociale medier og influenceres rolle
- prebunking (elever og studerende lærer at få øje på manipulation, inden de udsættes herfor)
- udarbejde lektionsplaner og en ajourført ordliste
- anbefalinger til skoleledere og politiske beslutningstagere
Sådan fungerer retningslinjerne i dit klasseværelse
Retningslinjerne vil hjælpe dig med at:
- få en bedre forståelse af desinformation, bl.a. dens seneste udvikling, og hvordan den kan drøftes i klasseværelset
- navigere i vigtige og ajourførte definitioner og begreber inden for digitale færdigheder og desinformation
- opbygge digitale færdigheder i dit klasseværelse og hjælpe elever og studerende med at blive digitale borgere
- få inspiration til, hvordan du vurderer elever og studerende på området og evaluerer initiativer vedrørende digitale færdigheder på din skole
Tror du, at du kan få øje på desinformation?
Se og lær, hvordan retningslinjerne kan hjælpe med at beskytte dine elever og studerende.
Hvorfor disse retningslinjer er vigtige
Nylige europæiske undersøgelser viser, at der er tydelige mangler i unges digitale færdigheder – og store forventninger til, at uddannelsessystemerne skrider til handling.
Digitale færdigheder blandt elever og studerende
- 43 % af de 14-årige har ikke et grundniveau af digitale færdigheder (ICILS, 2023)
Eksponering for onlineinformation
- 76 % af de unge siger, at de har været udsat for desinformation eller falske nyheder i den seneste uge (Europa-Parlamentets ungdomsundersøgelse, 2024)
- Kun 36 % af de unge i EU tjekker eller ser på onlineindhold (Eurostat, 2024)
Borgernes forventninger
Ifølge Flash Eurobarometer-undersøgelsen fra 2025:
- 8 ud af 10 borgere er enige i, at digitale færdigheder og digital dannelse bidrager til at beskytte dem mod desinformation på internettet
- 9 ud af 10 borgere mener, at lærere skal have de nødvendige færdigheder til at hjælpe eleverne med at udpege desinformation
Grundlæggende færdigheder med henblik på digitale færdigheder
I Europa-Kommissionens offentlige høring om handlingsplanen for digital uddannelse blev der udpeget tre vigtige kompetencer:
- identifikation af fakta ud fra urigtige eller vildledende oplysninger
- evnen til at håndtere meget store informationsmængder
- evnen til at navigere sikkert online
Tidsplan
-
2022 – første offentliggørelse af retningslinjerne
Den første udgave blev offentliggjort sammen med en endelig rapport udarbejdet af Kommissionens ekspertgruppe vedrørende bekæmpelse af desinformation og fremme af digital dannelse gennem uddannelse
-
2026 – ajourført udgave af retningslinjerne
Ajourføringen blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under den europæiske platform for digital uddannelse
Finansiering
Dette indsatsområde modtager finansiering fra Erasmus+-programmet.
Last updated: