Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Flersprogede klasser

Betydningen af flersprogethed i skolerne 

I hele EU har indvandrerbørn en mangfoldighed af nye sprog og sprogfærdigheder med ind i klassen. Det er et potentielt aktiv både for det enkelte barn, skolerne og samfundet.

Der er stor forskel på tallene EU-landene imellem – fra 1 % i Polen til 40 % i Luxembourg – men overordnet set bliver næsten 10 % af alle elever i EU undervist på et andet sprog end deres modersmål. 

Det rejser spørgsmålet om, hvordan man bedst udnytter potentialet ved EU’s sproglige mangfoldighed. Der er dokumentation for, at indvandrerbørn generelt har sværere ved at erhverve grundlæggende færdigheder end andre børn. 

Derfor skal skolerne tilpasse deres undervisning og inddrage børn med anden sproglig og kulturel baggrund på en positiv måde, så alle elever kan trives i skolen.

Hvad gør EU for at fremme flersprogethed i klasselokalet?

Kommissionen samarbejder med medlemslandene om at lave gode strategier for sprogindlæring i flersprogede miljøer og fremme udveksling af bedste praksis på området. Resultaterne af dette samarbejde og omfattende undersøgelser om emnet kan læses i Kommissionens rapport med titlen Language teaching and learning in multilingual classrooms

Som opfølgning på denne rapport og som et bidrag til gennemgangen af rammen for nøglekompetencer for livslang læring er der blevet afholdt en række tematiske workshopper og peerlæringsaktiviteter med emnet integration af indvandrerbørn gennem skoleundervisningen

Gruppen har udarbejdet de to rapporter Rethinking language education and linguistic diversity in schools og Migrants in European schools. Learning and maintaining languages.

Hvad sker der nu?

Programmet Erasmus+ åbner nye muligheder som f.eks. politikeksperimenter og partnerskaber i stor skala med det formål at udvikle nye strategier for sprogundervisning og -indlæring i flersprogede klasser.

Sammen med Europarådet og dets center for moderne sprog vil Kommissionen støtte udviklingen og udbredelsen af nye metoder til sprogundervisning i flersprogede klasser

Som led i Kommissionens bredere strategi for lærere vil den udvikle ressourcer og støttemateriale til lærere, der arbejder med elever af forskellig nationalitet i klasseværelset.