Skip to main content

European Education Area

Quality education and training for all

Relevant videregående uddannelse af høj kvalitet

Hvorfor er det vigtigt at sikre, at de videregående uddannelser er relevante og af høj kvalitet?

I EU er der mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt inden for STEM-fagene – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik – og inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Kvinder er særligt underrepræsenterede på disse studieområder. 

Der opstår nye behov for færdigheder som følge af de igangværende grønne og digitale omstillinger i samfundet. Det er nødvendigt, at EU handler, hvis vi skal sikre, at vi løbende udvikler vores færdigheder, hvilket er en betingelse for, at vi kan forblive økonomisk konkurrencedygtige på globalt plan. 

Flere skal tilskyndes til at studere fag, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Alle studerende skal tilegne sig avancerede "tværfaglige færdigheder", der kan anvendes i en lang række sammenhænge, f.eks. kritisk tænkning og problemløsningsfærdigheder. Tilegnelsen af nøglekompetencer såsom regnefærdigheder og digitale færdigheder er også afgørende.

Overvejelser om, hvordan nationale videregående uddannelsessystemer kan tilskynde de lærende til at udvikle relevante færdigheder, vil bidrage til at støtte borgernes personlige og faglige udvikling — to faktorer, der fremmer en høj livskvalitet.

Hvad gør EU?

Europa-Kommissionen fremmer STEAM-tilgangen

Europa-Kommissionen fremmer udviklingen af mere formålstjenlige STEM-programmer og programmer for IKT på de videregående uddannelser baseret på STEAM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik).

STEAM er en tværfaglig tilgang til uddannelse, som fjerner de traditionelle barrierer mellem fag og discipliner for at kombinere STEM- og IKT-uddannelse med kunst og kultur, humaniora og samfundsvidenskaberne. Dette fremmer vidensoverførsel mellem STEM- og ikke-STEM-felter. Det er også med til at placere STEM-fagene i deres politiske, miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle kontekst.

STEAM-tilgange fremhæves gennem arbejdet i EU's STEM-koalition og de foranstaltninger, der er skitseret i den europæiske dagsorden for færdigheder. EU-STEM-Koalitionen er et EU-dækkende netværk, der arbejder for at opbygge bedre STEM-uddannelser (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) i Europa, og det finansieres under Erasmus+-programmet.

Det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede

EU opfordrer medlemslandene til at forbedre deres videregående uddannelser og erhvervsuddannelser og gøre dem mere relevante ved regelmæssigt at spore de færdiguddannedes karriereforløb.

Dette fremmes gennem det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede og gennem bestræbelser på at gøre de indsamlede oplysninger om færdiguddannede lettere sammenlignelige på europæisk plan. 

Sporing af færdiguddannede hjælper med at

  • give de studerende en bedre studieoplevelse og få idéer til at gøre både undervisningen og indlæringen bedre og mere relevant 
  • identificere uligheder inden for uddannelse og finde måder at fjerne dem på
  • gøre de nyuddannede mere beskæftigelsesegnede ved at gøre dem bedre til at planlægge deres opkvalificering og ved at sikre, at de færdigheder, de opnår på studiet svarer til arbejdsgivernes behov og afspejles i læseplanerne og erhvervsvejledningen
  • give indsigt i, hvordan de nyuddannede bevæger sig på tværs af grænserne, så man bl.a. opdager nye regionale overskud af og mangler på kvalifikationer – såkaldt "hjerneflugt" og "hjernegevinst"
  • målrette investeringer i uddannelse af høj kvalitet, som er skræddersyet til samfundets behov ved at benytte en evidensbaseret tilgang
  • identificere de praksisser, som bedst forbereder kandidater til aktivt medborgerskab. 

Hvad EU hidtil har gjort

Støtte til harmoniseret sporing af færdiguddannede

I forlængelse af Kommissionens meddelelser "En ny dagsorden for videregående uddannelse" og "Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed" vedtog EU's medlemsstater i november 2017 gennem Rådet en henstilling om sporing af færdiguddannede

I denne henstilling forpligtede medlemsstaterne sig til at indsamle sammenlignelige oplysninger om sporing af færdiguddannede inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse (med støtte fra Kommissionen). 

I 2020 offentliggjorde Kommissionen en benchmarkingundersøgelse, der kortlagde politikker og praksis for sporing af færdiguddannede i EU's medlemsstater og landene i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) i forhold til fem centrale dimensioner identificeret i Rådets henstilling.

Kommissionen offentliggjorde også en vejledning om, hvordan man kan gøre det godt, med nærmere oplysninger om effektiv praksis for gennemførelse af undersøgelser af færdiguddannede og anvendelse af administrative data. 

Fra 2018 til udløbet af sit mandat i 2020 fungerede Kommissionens ekspertgruppe om sporing af færdiguddannede som forum for samarbejde og udveksling. Dens aktiviteter mundede ud i offentliggørelsen af en endelig rapport med anbefalinger til Kommissionen om fremtiden for det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede.

I 2020 gennemførte Kommissionen en Eurograduate-pilotundersøgelse af færdiguddannede i 8 pilotlande – Grækenland, Kroatien, Litauen, Malta, Norge, Tjekkiet, Tyskland og Østrig – som sammenlignede data på nationalt plan. Anden fase af Eurograduate pilotundersøgelsen af kandidater fra videregående uddannelser i 17 lande finder sted i 2022. Det vil udgøre et mere detaljeret evidensgrundlag for de politiske beslutningstagere og for fagfolk på de videregående uddannelser, som udvikler læseplaner.

Fra 2020 til 2021 iværksatte Kommissionen også skræddersyet kapacitetsopbygning i de enkelte EU-lande for at gøre de nationale myndigheder og forskerhold klar til et koordineret europæisk system til sporing af færdiguddannede. Kapacitetsopbygningen går bl.a. ud på at få interessenterne til at tage projektet om sporing af færdiguddannede til sig og bakke op om det og på at styrke IT-kapaciteten og den statistiske kapacitet.  

De næste skridt

På grundlag af ekspertgruppens udvekslinger og anbefalinger oprettede Kommissionen i 2022 det europæiske netværk til sporing af færdiguddannede for at fremme samarbejde og gensidig læring mellem lande, der deltager i det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede.

I 2023 vil Kommissionen gøre status over de fremskridt, der er gjort hen imod gennemførelsen af Rådets henstilling. Det forventes, at der inden udgangen af 2024 vil være en udbredelse på 80 % blandt EU-landene af sporing af færdiguddannede med sammenlignelige data. 

Kommissionen forventer, at sporingen af færdiguddannede gennemføres på europæisk plan inden 2025.